Det her indlæg har jeg gået og taget tilløb til i et stykke tid, men nu er jeg klar til at dele. Brudekjolen er jo en ret stor sag, og derfor skulle jeg også lige være klar til, at I også kunne se, hvad vi gjorde med den.

 

Jeg blev ret hurtigt klar over, at jeg selv ville sy kjolen. Det ville være det helt rigtige, når jeg nu også vidste, at en hel del andet skulle laves af os. Så jeg allierede mig med min mor, som er en hel del sejere til at sy, end jeg er, og så gik jeg ellers igang med at søge nettet tyndt.

 

 

Jeg havde hele tiden haft i tankerne, at jeg var helt vild med No. 6 København fra Howtodofashion, som jeg testsyede for Nanna for lang tid siden efterhånden. Jeg synes kraven er så smuk. Ligegyldigt hvad jeg søgte på, forsvandt kraven aldrig rigtig fra mine tanker omkring kjolen, og til sidst kunne jeg egentlig godt mærke, at det nok egentlig bare bundede i, at jeg allerede godt vidste, at det skulle være det mønster, kjolen skulle tage sit udgangspunkt i. Vi prøvede med et par forskellige skørter, men der var ikke rigtig nogle af dem, der spillede, og derfor endte vi med, at lave det originale skørt men med lidt mere vidde i bunden, så der kunne være fri leg på dansegulvet.

Desuden er jeg gladest for at have lidt ærme på, og da jeg gerne ville have noget blonde med, var det oplagt, at ærmerne skulle have lidt længde og kun være af blonden.

 

 

Knapperne på kjolen er mit gamle, og jeg er vild med, at de bryder det ellers meget hvide look.

 

Kjolen blev præcis, som jeg havde håbet på. Den er syet i den lækreste blonde fra Frankrig, som er købt hos StofShop i Åbyhøj. De hjalp også med at finde det perfekte silkestof til resten af kjolen. Deres butik er fantastisk, og det samme er hjælpen, du får derinde.

 

Mortens butterfly var selvfølgelig også hjemmegjort – mere om den senere.

 

 

Jeg har ikke fået taget nogle billeder af kjolen kun, men her i indlægget har jeg puttet nogle af de billeder, vores fotograf tog, ind. Det er Kirsten Adler, der står bag billederne, og jeg synes hun har fanget os på den helt rigtige måde. Det her er selvfølgelig de billeder, hvor kjolen er mest til at se, men resten af billederne, både bare af os, men også af tiden i kirken og til receptionen, er så smukke, og har fanget stemningen helt perfekt.

 

 

Det her billede er jeg især vild med. Vi kom selv med idéen om at have nogle af vores passioner med på et af billederne. Da jeg hev strikketøjet frem, opdagede jeg, at der var tabt flere masker, og hun har lige fået fanget mig, mens jeg brokker mig over det – det er da skønt!

 

 

Vi synes egentlig det kunne være hyggeligt, at have en gæstebog til brylluppet, men samtidig ved vi også godt, at det kan være svært at få alle gæster til at skrive i bogen.

 

Samtidig synes jeg også altid, det kan være svært at finde på noget at skrive i gæstebøger, så vi fandt på idéen med at lave én personlig side pr. gæst.

 

De blev lagt på hvert bord i løse ark, så gæsterne kunne udfylde deres side løbende.

I virkeligheden var det lidt held i uheld, da den oprindelige idé til at sætte siderne sammen mislykkedes, og vi simpelthen ikke havde tid til at finde på en ny. Det viste sig, at det var en rigtig god ting, at de ikke sad sammen, og de var emne for mange af samtalerne i løbet af aftenen.

Jeg tror faktisk at vi ender med at lægge dem i en æske i stedet for at sætte dem sammen nu.

 

 

Vi startede med at lave en liste over alle gæsterne, og fandt så på et dilemma for hver gæst. Dilemmaerne er personlige, og indeholder ting, som vi ved personen enten elsker eller hader.

Vi fik rigtig mange tilbagemeldinger på, at det var svært, men også virkelig sjovt – og som prikken over i’et gav det sjove samtaler med sidemanden, og de kunne derfor lære hinanden at kende på en anden måde.

 

Så var det bare at finde ud af, hvad der ellers skulle stå. Der blev det til det bedste minde, en sætning, der skulle færdiggøres, et godt råd, en superheltekraft og en hilsen.

 

 

 

Man kan bruge powerpoint til at sætte siderne op – det gør det væsentlig nemmere end i eksempelvis word.

 

 

Alt i alt var det en virkelig stor succes til festen, og her bagefter har vi grædt af grin og fået tårer i øjnene af alle de søde beskeder. Vi har været igennem dem en gang nu, men jeg glæder mig virkelig allerede meget til at læse dem igennem igen.

Min kæreste har egentlig lavet dette indlæg i forbindelse med sin uge på profilen MinKreativeUge på Instagram, men det tåler et indlæg på bloggen for sig selv – og så er det nemmere at finde i fremtiden.

Nedenstående er derfor Mortens første blogindlæg hos mig. Vi har ikke planer om flere fra hans side, men hvem ved – han er en ret kreativ mand.

---

 

 

Idag er det fredag, og vi skal på bar.

Da jeg blev gift med Ina, var det generelt meget D-I-Y-stilen der bar pynten. Der skulle selvfølgelig også være en bar, hvor gæsterne kunne blande drinks, og den lavede jeg dette skilt til.

Det ligner meget arbejde, men var faktisk rigtig nemt at lave, hvis du bruger en lyskæde.

Mange lyskæder idag, er lavet med lysdioder, og da vi flyttede ind i huset fik vi hele to i indflyttergave.

 

 

Som det ses på billedet af lyskæden, så fylder selve lyset i kæden faktisk ikke mere end selve lysdioden, som er gjort vandtæt ved at forsegle den med plastic.

 

Lysdioder er (for det meste) omkring 5mm i diameter, så alt du skal gøre er at finde en plade, også bore 5mm huller hvor der skal være lys. Dertil skal du også lige sikre dig, at der er ledning nok mellem dioderne.

 

Man kan vælge at lime dem fast på bagsiden, men på dette skilt som er lavet af 12mm spånplade, sad de faktisk rigtig godt fast uden hjælp. Spånplade kan købes på mål i langt de fleste byggemarkeder. Alternativt kunne man også bruge finér eller andet pænere træ, for et mere naturligt og råt look.

 

Pladen blev først slebet let af med sandpapir, og herefter opmålte jeg hvor der skulle være tekst.

Jeg havde en skabelon der var opdelt i kvadrater, som jeg så kunne tegne af ovre på pladen.

 

 

Herefter blev der boret huller hvor dioderne skulle sidde (der er vigtigt at gøre INDEN der males, for at undgå at skramme malingen).

 

Så blev der dækket af med malertape og spraymalet sort.

 

 

Efter (ca) 24 timer med tørring, lavede jeg en hvid border med en god bred Posca-marker.

 

 

Og til sidst, blev de 76 dioder sat i hullerne.

 

 

Vi havde ikke noget at hænge skiltet på, så det endte med at vi savede en lille palle over, som så kunne være både støtte til skiltet og holder til drinkskort.

Det endte med at få rigtig mange kommentarer med på vejen, og det tog sig rigtig godt ud da lyset omkring blev dæmpet.

 

D. 3/6-17 oprandt dagen endelig. Morten og jeg blev gift. Udover det var en helt fantastisk dag fuld af kærlighed, godt humør og fest, så var det også en dag fuld af DIY-projekter, der endelig skulle i brug. Da vi kom hjem tidligt om morgenen efter festen, mødte vores vinduer ud mod vejen os sådan her. Morten og en kammerat laver streamers, og uden vi vidste det, havde Mortens kammerat og hans kone sneget sig hjem til os, og pyntet vinduerne. 

Jeg blev simpelthen så glad – det er en virkelig fin måde, at ‘drille’ lidt på. 

Jeg har endnu ikke nænnet at tage dem ned – så pakker vi jo ligesom brylluppet væk, og det er jeg lige knap klar til endnu.

Hen over den næste tid, kommer jeg til at vise lidt mere om, hvad vi ellers har lavet til brylluppet.