Det her indlæg har jeg gået og taget tilløb til i et stykke tid, men nu er jeg klar til at dele. Brudekjolen er jo en ret stor sag, og derfor skulle jeg også lige være klar til, at I også kunne se, hvad vi gjorde med den.

 

Jeg blev ret hurtigt klar over, at jeg selv ville sy kjolen. Det ville være det helt rigtige, når jeg nu også vidste, at en hel del andet skulle laves af os. Så jeg allierede mig med min mor, som er en hel del sejere til at sy, end jeg er, og så gik jeg ellers igang med at søge nettet tyndt.

 

 

Jeg havde hele tiden haft i tankerne, at jeg var helt vild med No. 6 København fra Howtodofashion, som jeg testsyede for Nanna for lang tid siden efterhånden. Jeg synes kraven er så smuk. Ligegyldigt hvad jeg søgte på, forsvandt kraven aldrig rigtig fra mine tanker omkring kjolen, og til sidst kunne jeg egentlig godt mærke, at det nok egentlig bare bundede i, at jeg allerede godt vidste, at det skulle være det mønster, kjolen skulle tage sit udgangspunkt i. Vi prøvede med et par forskellige skørter, men der var ikke rigtig nogle af dem, der spillede, og derfor endte vi med, at lave det originale skørt men med lidt mere vidde i bunden, så der kunne være fri leg på dansegulvet.

Desuden er jeg gladest for at have lidt ærme på, og da jeg gerne ville have noget blonde med, var det oplagt, at ærmerne skulle have lidt længde og kun være af blonden.

 

 

Knapperne på kjolen er mit gamle, og jeg er vild med, at de bryder det ellers meget hvide look.

 

Kjolen blev præcis, som jeg havde håbet på. Den er syet i den lækreste blonde fra Frankrig, som er købt hos StofShop i Åbyhøj. De hjalp også med at finde det perfekte silkestof til resten af kjolen. Deres butik er fantastisk, og det samme er hjælpen, du får derinde.

 

Mortens butterfly var selvfølgelig også hjemmegjort – mere om den senere.

 

 

Jeg har ikke fået taget nogle billeder af kjolen kun, men her i indlægget har jeg puttet nogle af de billeder, vores fotograf tog, ind. Det er Kirsten Adler, der står bag billederne, og jeg synes hun har fanget os på den helt rigtige måde. Det her er selvfølgelig de billeder, hvor kjolen er mest til at se, men resten af billederne, både bare af os, men også af tiden i kirken og til receptionen, er så smukke, og har fanget stemningen helt perfekt.

 

 

Det her billede er jeg især vild med. Vi kom selv med idéen om at have nogle af vores passioner med på et af billederne. Da jeg hev strikketøjet frem, opdagede jeg, at der var tabt flere masker, og hun har lige fået fanget mig, mens jeg brokker mig over det – det er da skønt!