Kategoriarkiv: strikke

Tæppe -DIY

15jan

Den her kladde, har jeg haft liggende meget længe, og bare aldrig fået udgivet. Nu får I den lige som den er :)

 

Jeg har strikket endnu et babytæppe. Denne gang uden mønster fra start. Jeg synes egentlig, at det blev ret vellykket.

Jeg have et helt nøgle peteoluemsfarvet Kauni, som bare lå og kiggede, og til det fandt jeg yderligere en god rest i sennepsfarvet.

Jeg lod mig inspirere af en af mine hueopskrifter, og gik så ellers bare igang.

Størrelsen bestemmer man jo heldigvis selv, og striberne lod jeg bare komme, som jeg synes var fint. Kun fantasien sætte grænser. Størrelsen på lige dette tæppe er 75 cm x 81 cm.

 

Opskriften er piv-nem, og kommer lige her:

Slå det antal masker op, som passer i den bredde du vil have på tæppet.

Start med 3 r, *2 r, 1 drejet r, 1 vr* gentag dette indtil der er 3 m tilbage, 3 r

Gentag indtil tæppet har den ønskede længde.

 

Her kommer lidt billeder af processen.

 

Jeg fik dette blocking system i julegave, og jeg er SÅ glad for det. Godt nok har jeg kun brugt det denne ene gang, men hvor er det skønt at undgå alle de små nåle. Det sikrer også at striktøjet får et lige træk.

Islandssweater med lynlås

6jan

Vi tog til Island på bryllupsrejse for nogle måneder siden. Jeg fik muligvis liiiidt for meget garn med hjem, men det var jo svært, når det var lige der, og alle rendte rundt i lækre sweatre omkring mig.

Jeg havde besluttet mig for, at jeg hellere måtte have garn med hjem til en sweater til mig selv. Og det fik jeg også købt. Og til en cardigan til mig. Og til en sweater til Morten. Og så til de her to små søde cardiganer.

Jeg har haft Islandsk Strik stående på hylden længe. Jeg er så fascineret af de flotte mønstre og sweatre, og så er jeg helt vild med at strikke flerefarvet, så det var oplagt at få nok garn med hjem. Desuden skal det strikkes på store pinde, og så er en cardigan i børnestørrelse jo ingen sag. Det blev til julegaver til mine niecer, og jeg fik øvet mig i mere mønsterstrik samt at få syet lynlås i strik.

 

Opskriften er fra Islandsk Strik. Den havde de ovre i butikken, så jeg kunne købe de rette mængder med hjem, det var helt perfekt. Det er første gang, jeg strikker noget fra bogen, og jeg bliver nok desværre nødt til at sige, at det kan være en god idé at have strikket før, hvis der skal strikkes efter denne opskrift. Hvis du har det, er den til gengæld lige til at gå til. Der er et par steder hvor forfatteren springer over lidt beskrivelse, og der er lidt slåfejl, som forvirrer, fordi der står, at man skal tage ind i stedet for ud, hvilket jo er ret væsentligt. Ikke desto mindre er jeg vild med cardiganerne.

De er strikket rundt, syet og så klippet op. Det er første gang, jeg har gjort det, og der findes så mange gode videoer om det, at det slet ikke var nervepirrende, at gøre. Jeg glemte helt at tage billeder af processen, men det var faktisk overraskende nemt. Det der tog længst tid var egentlig at lave min research.

Til gengæld var det lidt mere nervepirrende at skulle sy lynlåsen i, men da det kom til stykket, var det faktisk heller ikke særlig svært. Jeg så de videoer om det, som jeg kunne finde. Lige med sådan et stykke arbejde, synes jeg, det er nemmere at se fremfor at læse. Jeg endte med at finde en rigtig god video på youtube fra Yarnspirations, som forklarede alle de ting, jeg var lidt bekymret for fint.

For at gøre dem lidt mere børnevenlige syede jeg bånd i med søde figurer. Det tjener at gemme lynlåsens påsyning. Jeg syede det på i hånden, da det bare bliver bedre end på maskine, når det er så elastisk og fast, der skal syes sammen.

Nu glæder jeg mig endnu mere til at få strikket til mig selv.

Røverjentakjolen

17jun

Jeg har strikket den smukke Røverjentakjole

Jeg har strikket den i to udgaver. Begge uden sløjfer og uden kraver. Jeg tænkte, at kraven er dum, når man er den alder, hvor der bruges savlesmæk.

Det er min smukke niece, der har fået kjolerne, og som I kan se, passer den hende flot. Hun er 5 måneder og har her str 9-12 mdr på. Der kan vokses i den, men den kan da allerede bruges :)
Kjolen bliver strikket oppefra og for os, der endnu ikke har kastet os ud i raglan, har det været en godt og overskueligt projekt at gå igang med. Så godt et projekt, at jeg snart slår masker op til en tredje kjole. 

Pulsvarmere

5jan

Endnu en af julegaverne var disse pulsvarmere. 

De er virkelig lækre og varme at have på. Og så er de virkelig nemme og hurtige at strikke. 

De er strikket i den lækre Engleuld. Et nøgle er nok medmindre du gerne vil have dem lange.

Her får du opskriften:

Slå 48 m op på pind 3. Fordel på 4 strømpepinde.
Strik i mønster:

– *2 vr, 4 r*, gentag *-* runden ud.

– Gentag 6 runder.

– 1 r, *2 vr, 4 r*, ental *-* indtil 3 m er tilbage, strik dem r.

– Gentag 6 runder.

Gentag ovenstående mønster til du har 8 x mønster.

Strik 2 vr, luk 8 m af, strik 2 r.

Fortsæt runden med *2 vr, 4 r*.

Strik 2 vr, slå 8 m op. 

Fortsæt runden med *2 vr, 4 r*.

Strik 4 runder *2vr, 4 r*.

Forsæt 6 runder med 1 r, *2 vr, 4 r*, 3 r.

Fortsæt med 6 runder *2 vr, 4 r*.

Luk af. 

Lav nummer pulsvarmer nummer to. 

God fornøjelse.