Kategoriarkiv: Uncategorized

Flot gavepapir til hyggelig indpakning

1dec

Jeg har aldrig gjort mig i det før, men da jeg blev spurgt, om ikke jeg ville vise lidt indpakning og gavepapir frem fra DP Danmark, blev jeg nødt til at sige ja til et sponsoreret indlæg. For er der noget jeg ikke kan stå for, er det flotte indpakningsmuligheder, gavebånd, gavepapir og gaveposer. Faktisk kan jeg ikke stå for det i sådan en grad, at jeg gemmer flotte stofbånd, så de kan bruges igen. Jeg køber også tit bånd, gavepapir, silkepapir og andet hjem på lager, bare fordi det er godt lige at have til når der skal indpakkes en fødselsdagsgave eller andet.

 

Min veninde skulle forkæles med noget af det. Hun skulle nemlig have en vaskeægte forkælelsesadventskalender. Jeg har brugt til-og-fra-mærkerne til at skrive tal på. Det ser så fint ud, at hjerterne binder pakkerne sammen, synes jeg. Hun fik fortrinsvist i gaveposer, fordi de i sig selv, er så dekorative.

 

Hvert år får min kæreste en pakkekalender. Og selvom vi i år lever i ombygningsrod og flyttekasser, så skal han ikke snydes. Her gik jeg lidt mere all in på at få prøvet alt i kassen fra DP Danmark.

Her er det igen hjerterne og til dels gavebåndene, der binder det hele sammen.

 

Her er lidt fra indpakningsprocessen. Jeg ligger altid gaverne op i den rækkefølge, jeg gerne vil have, han skal have dem i. Derefter lagde jeg papir ud, så det blev nogenlunde fordelt.

 

De endte i vindueskarmen blandt planter, tintinraket og lysestager. Jeg kan godt lide, at de er en del af julepynten. Gavepapir i sig selv kan sagtens pynte i min verden.

Faktisk er de det eneste julepynt vi har fremme lige nu.

 

Jeg forsøgte også uden al nipsen imellem. Men så mangler de et sted at stå. Og det er altså ikke helt at finde blandet alt værktøjet endnu.

 

 

Røverjentakjolen

17jun

Jeg har strikket den smukke Røverjentakjole

Jeg har strikket den i to udgaver. Begge uden sløjfer og uden kraver. Jeg tænkte, at kraven er dum, når man er den alder, hvor der bruges savlesmæk.

Det er min smukke niece, der har fået kjolerne, og som I kan se, passer den hende flot. Hun er 5 måneder og har her str 9-12 mdr på. Der kan vokses i den, men den kan da allerede bruges :)
Kjolen bliver strikket oppefra og for os, der endnu ikke har kastet os ud i raglan, har det været en godt og overskueligt projekt at gå igang med. Så godt et projekt, at jeg snart slår masker op til en tredje kjole. 

Hæklet legemad

12sep

En veninde skrev og spurgte, om ikke jeg kunne hækle en omgang rugbrødsmadder. Og jo – det kunne jeg da godt.

Det var først halvvejs i projektet, det slog mig, hvor mange ender der skulle hæftes. Haaaaader montering og hæftning. Men er vi egentlig ikke mange, der gør det?
Nå. Men jeg synes ikke, at der var grund til at opfinde den dybe tallerken, når andre allerede har gjort det. Så jeg hoppede ind til  Garngrammatik og kiggede på madder. Og gik igang. Men fandt hurtigt ud af, at vores hæklefasthed ikke er den samme, så jeg endte med at skele til opskriften og freestyle resten. Det er nu egentlig også hyggeligt. 

Madderne blev vel modtaget. Og faktisk var arbejdet slet ikke så slemt, som jeg lige nåede at tænke, der ville blive.