Kategoriarkiv: kage

Ribs og rabarbermuffins

25aug

Hvad blev der så af ribsene og rabarberne, tænker du måske. Og det skal du da vide.

Jeg lavede muffins, og af det der var tilbage, lavede jeg grød.

20130825-084010.jpg

 

Opskriften har jeg fundet på Feminas hjemmeside, og den kommer lige her, med mine rettelser rettet til:

Muffins (15 stk.) – jeg fik nu 23 stk :)

INGREDIENSER

RABARBERKOMPOT
375 g rabarber
100 g ribs
175 g sukker
½ stang vanilje
1 spsk. eddike

 

DEJ
325 g hvedemel
1 nip salt
2 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
2 dl rørsukker
2 dl skyr
75 g smeltet smør
1 æg

150 g mørk chokolade

 

TOPPING
100 g blødt smør
50 g flormelis
200 g flødeost (fuldfed)
vaniljekorn

Jeg tror det kunne være super godt med lidt limeskal/saft i

 

Opskrift

1. Skær rabarberne i korte stykker. Damp dem med eddike, vanilje og sukker, til de akkurat er bløde. Kom ribsene i; kog det ind, smag til, og lad det køle helt af.

2. Dej: Kom de tørre ting i én skål og de våde i en anden. Rør de to ting sammen. Vend forsigtigt ca. 3 dl rabarberkompot i dejen, så det danner striber. Jeg synes nærmest dejen blev luftig på det her tidspunkt.

3. Fordel dejen i papirmuffinforme i en fast muffinform. Bag dem midt i en 200° varm ovn i ca. 10 minutter, til de akkurat er faste. Jeg tror jeg giver dem 12 næste gang.

4. Pisk smør og florsukker godt sammen, og pisk derefter flødeost og lidt vanilje i. Fordel det på kagerne med en kniv eller sprøjtepose. Pynt efter smag.

20130825-084020.jpg

20130825-084026.jpg

20130825-084032.jpg

20130825-084041.jpg

 

 

Og mums det blev godt! De er bedst, hvis de bliver opbevaret i køleskabet.

Fødselsdagskage

2aug

Jeg havde fødselsdag i går, og var så heldig at mine forældre kom med maden. Jeg lovede så at stå for desserten til gengæld.

Jeg havde en kage i fryseren, som efterhånden har været der lidt for længe, så jeg overvejede meget kraftigt, hvad der skulle gøres ved den.

 

Jeg har været på kagekursus med en veninde, hvor den blev lavet, og vi fik bare aldrig spist det hele, og derfor røg den i fryseren.

 

Jeg tænkte, at den muligvis var ved at blive godt tør, så derfor skulle der tænkes i baner, hvor den kunne få noget fugt. Jeg valgte derfor at lave den til en lagkage, og omstyle den helt.

 

Kagen før:20130802-095036.jpg

Jeg valgte at lave to forskellige slags mousse at putte i. Og jeg tænkte, at det klart skulle være smagen af sommer, så en hyldeblomstmousse og en jordbærmousse blev det til.

 

Her er mousserne ved at blive rørt sammen.

20130802-095052.jpg

Og så et billede inden projektet gik igang.

20130802-095031.jpg

Jeg tog fondanten af kagen og fik så delt den i 4 bunde. Dette gøres nemmest ved at bruge en sytråd, som lægges rundt om kagen, hvorefter der trækkes til, så kagen bliver skåret over.

20130802-095101.jpg

Og så skulle moussen ellers i.

 

Hyldeblomstmoussen har jeg fundet en opskrift på hos The Cakeaholic. Mums den var lækker. Jeg havde hyldeblomstsaft i fyseren fra sidste års produktion, og jeg skal love for, at det smagte godt igennem!

 

Jordbærmoussen fandt jeg hos Annas Kage, og den var også bare super lækker.20130802-095109.jpg

 

20130802-095115.jpg

Det endte med at blive en ret høj kage.

20130802-095122.jpg

Begge mousserne blev lavet i tirsdags, og stod så i køleskabet og samlede sig til onsdag, hvor jeg samlede kagen, som skulle bruges torsdag. Så det har været et projekt, der har været godt undervejs.

20130802-095128.jpg

I går skulle den så overtrækkes. Jeg har aldrig smurt en kage op før – og lad os da bare sige, at det ikke gik super godt. Der skulle jeg måske have researchet lidt mere inden jeg gik igang.

Jeg fik igen opskrift fra Annas Kage til frostingen – og den smagte bare super lækkert!

20130802-095135.jpg

En rustik kage – uden pynt, for så langt havde jeg ikke helt tænkt – jeg troede jo, at den ville blive smuk. Den kunne nu nok godt have brugt lidt kamuflage.

Men skidt nu med det – det blev en kage. Og den smagte forfærdeligt godt!

20130802-095139.jpg

Og heldigvis er der rester til idag :)

Så har der været gæster

11feb

Så har der været gæster til kagebuffet. Der var desværre to afbud, så der var RIGELIGT med kage. Men så er det jo godt, at jeg kan lokke flere gæster på besøg til imorgen:)

Her er hvad der blev serveret.

Kagebuffet

10feb

I morgen får jeg besøg af en flok dejlige damer en sød dreng på 4,5 år. Jeg skal fejres i forbindelse med min nye titel. Og i den forbindelse laver jeg en masse kage til dem. De kommer nemlig bare lige som det passer i løbet af eftermiddagen.

Og jeg er allerede gået igang. Se hvad jeg blandt andet har lavet indtil nu.

Chokoladekage som lige skal have noget pynt af en art, og så muffins som også lige skal pyntes lidt. Og så er jeg ved at smelte chokolade til hjemmelavede trøfler.

Trøfler af brownierest fra fryseren, rest af hasselnødder med karamelcrumble samt det sidste af en omgang æblemarmelade som jeg har fået af min bror. Det hele blendes, trilles og dyppes i chokolade (det har jeg dog ikke lige et billede af).