inaina.dk inaina.dk

17jan

Hæklet slips

Før jul hæklede jeg et slips til min kæreste til hans pakkekalender. Han blev rigtig glad, og jeg tror bestemt ikke, at det er sidste gang, at jeg hækler et til ham – det blev nemlig flittigt brugt til denne omgang julefrokoster.

I skal selvfølgelig se det, men I skal også have en opskrift.

Jeg prøver at lave den universal – på den måde, at der blot er mål på i stedet for maskeantal på.
Til dette slips er der brugt merceriseret tynd bomuld og en rigtig tynd nål. Desværre snor slipset lidt, og det er ikke nok at stryge det under en våd karklud (selvom det hjalp en del). Det er ikke meget det snor, men det er nok til, at jeg vil forsøge mig med at finde ud af, hvad der kan afhjælpe det.

Dette slips er ikke spidst i enden – det synes jeg er en fed detajle.

Dette skal du bruge:
Et nøgle garn i den ønskede farve
En hæklenål der passer i størrelsen

Slå luftmasker op i den ønskede bredde for slipset. Dette slips er ca. 4 cm bredt. Slå derefter en ekstra luftmaske op – du skal bruge den til at vende med.
Hækl en fastmaske i 2. maske fra pinden og derefter i resten af luftmaskerne tilbage. Hækl en luftmaske til at vende med.
Fortsæt til arbejdet måler 56 cm.
Hækl nu halvvejs ind på arbejdet og tag så en maske ind. Fortsæt med fastmasker rækken ud.
Fortsæt arbejdet.

Tag ind ved:
74 cm
80 cm
92 cm

Slut arbejdet ved 160 cm.

Det mest optimale vil være, at du kan prøve slipset på den du hækler til undervejs, for så bliver længden aller bedst. Jeg målte blot på mig selv, og det gik vældig fint.

Slut evt. af med at sy et lille bånd på bagsiden til at holde den tynde ende med. Du kan også hækle et lille tyndt stykke, og sy på.

20140117-175410.jpg

20140117-175416.jpg

20140117-175424.jpg

20140117-175439.jpg

8 comments on “Hæklet slips”

  • Helene siger:

    Hej

    Nu har min veninde ønsket sig et hæklet slips og jeg synes dit er et af de fineste jeg er faldet over så det er det jeg vil lave til hende i gave. Jeg vil derfor høre dig om du har fundet en løsning på at slipset snor lidt?

    • inaina inaina siger:

      Hej Helene. Tak:) Jeg har desværre ikke fundet ud af noget smart. Jeg har hæklet en kant på med fastmasker. Det hjalp lidt, men det snoer stadig lidt. Jeg tror måske også man kunne gå en halv nålestørrelse op, så det er knap så stramt hæklet – det har jeg dog ikke prøvet endnu. Alternativt tænker jeg, at man må kunne sy en belægning på bagsiden, som kan afstive lidt, men det kommer jo også an på hvor meget man vil gøre ud af det :)

  • Marina holm siger:

    Er næsten færdig med dette slips, som faktisk er min anden gang med denne opskrift…. I’ll just love it… Denne gang til min revisor bror…
    Tænkte hvilken nål du har brugt og hvilket str bomuld??

    • inaina inaina siger:

      Dejligt med en fan:)
      Hvis jeg skal være helt ærlig kan jeg simpelthen ikke huske det. Garnet er noget halvtyndt merceriseret bomuld og jeg har brugt den nål, der passer dertil. Jeg forestiller mig, at det har været 2,5 eller 3.
      Heldigvis er det jo en ret nem opskrift at justere alt efter hvilket garn man har fundet:)

  • Katrine siger:

    Super fed opskrift, min kæreste blev så glad for hans.
    Men må jeg godt sælge et slips jeg hækler fra din opskrift eller hvordan er regler omkring dette ? ??

  • Fie siger:

    Hej
    Har du fundet en løsning på at det snor lidt?

    • inaina inaina siger:

      Hej Fie.
      Jeg har slet ikke haft behov for at hækle et slips siden da, men jeg nu er jeg jo efterhånden lidt mere erfaren, og set jeg ville prøve, er enten en lidt større hæklenål, så det ikke bliver helt så stramt og/eller at dreje arbejdet modsat hver anden gang, jeg skal vende, sådan at vendingen ikke altid er samme retning.

Skriv et svar til inaina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *