Da jeg var hos min mormor og morfar fik jeg også en ordentlig bunke rabarber med hjem. Og så er det jo oplagt at lave rabarbercrumble – det kan vi nemlig godt lide.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke kan huske, hvad jeg brugte af opskrift. Men jeg googlede og googlede, og fandt til sidst den jeg godt kunne lide ideen bag.

Den indebar at rabarberne skulle i ovnen med sukker og vanille først. Det så omtrent sådan ud, inden de blev vendt rundt:

Da rabarberne kom ud, var der dog så meget saft ved dem, at jeg tænkte, at det aldrig ville gå – jeg havde heller ikke puttet maizena i, som der egentlig skulle. Så jeg skyndte mig at hælde en god del af væsken fra, og fordelte så rabarberne i to mindre forme. Puttede så crumblen på, som i dagens anledning blev lavet af bl.a. marcipan uden sukker (vi ville jo aldrig få spist en hel af de store ruller marcipan, så forsøgte med den mindre rulle uden sukker). Der skulle nok have været lidt ekstra sukker i crumblen, for den var en anelse flad – intet en klat flødeskum ikke kunne klare dog.

 

Sådan så de ud færdige. Og de smagte nu godt:)

 

Men hvad så med sodavanden, tænker I nok?

Jeg syntes det var synd at smide al den lækre saft ud, så den gemte jeg. Og her får I så opskriften på lækker rabarbersaft :)

– saft fra crumblekagen – si de værste rabarbertrevler og vanille væk

– vand, der er sodastreamet

Blande blande, og så er der lækker sodavand a la rabarber og vanille.

Der skal bruges en god del saft for at sløre smagen af bobler, som jeg især ikke er så glad for. Men det her blev altså rigtig godt, og vi forestiller os, at man sagtens kunne lave en voksenudgave med alkohol af den ene eller anden art, alt efter lejligheden.