inaina.dk inaina.dk

14maj

Brug dine rester til barselsgave – DIY flagranke

Du skal bruge følgende:

– restestof

– mærker/bånd, hvis du synes det er hyggeligt

– skråbånd

– tråd der matcher

– klemmer, nåle eller papirclips

– skabelon

Målene på vimplerne kan du lade komme an på dine rester. På billedet kan du se mine mål, men både større og mindre kan sagtens gøre det. 

Husk sømrum!

1. Klip x antal trekanter. Det gør ikke noget hele spidsen ikke er med, som du også kan se på billedet herover. Det skal alligevel klippes til, når du har syet. Her har jeg brugt 20 trekanter. Det kan være en gode idé at stryge trekanterne, så er de noget nemmere at arbejde med.

2. Sy nu langs siderne i trekanten med 1 cm sømrum. Trim spidsen ved at klippe den af tæt på syningen, gør også gerne kanterne ned omkring spidsen lidt mindre.

3. Vend nu trekanterne og stryg dem, så de bliver flade. 

4. Trim toppen for overskydende stof og sy evt en stikning langs kanten, hvis du gerne vil have en anden og mere flad finish på dine vimpler. Jeg har ikke stikninger på resten af DIY’en, jeg kan nemlig godt lide, at det ikke er sååå fladt.  
5. Nu bliver det sjovt, nu skal du nemlig bestemme rækkefølgen på dine vimpler. Jeg synes det er drønhyggeligt, når flagranken ikke er ens på begge sider, så jeg valgte at lave grønne og prikkede på den ene side – og alle tre på den anden side. 

6. Start 30 cm inde på skråbåndet og fæstn så vimplerne med det mellemrum, du synes passer til størrelsen på dine vimpler. Dette gøres ved at folde skråbåndet over vimplerne. Her er ca 1,5 cm mellem. Husk mærket, hvis du gerne vil have det på. Det behøver ikke at være et navnemærke, det kan også være skønne bånd i farver, du klipper til.

Jeg bruger små klemmer til at holde det hele fast. Det er simpelthen den bedste investering længe. De kan købes på EBay til nærmest ingen penge. Jeg ved at Clover også har nogle. Hvis ikke du har små klemme kan papirclips eller nåle bruges. 

7. Nu skal du sy. Fold 0,5 cm af enden på skråbåndet ind og fold det så på midten hvorefter du syer et par mm fra kanten hele vejen ned til den anden ende, hvor du gør det samme. 

Voila! Nu har du en flagranke. 

3 comments on “Brug dine rester til barselsgave – DIY flagranke”

  • Marwa siger:

    Hejsa. Du har vel ikke flere opskrifter/DIV på puslesæt udover etui til vådservietter :-)
    Tænker en til engangsklud, shampoo/pleje produkter og bleer ?
    På forhånd tak :-)
    Mvh Marwa

Skriv et svar til Marwa Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *