inaina.dk inaina.dk

3jul

Hurtige boller

I løbet af ugen havde jeg besøg af en veninde. Hun skulle komme til frokosttid, men om morgenen, da jeg vågnede (lidt sent), kom jeg i tanke om, at vi ikke havde noget brød. Jeg googlede derfor “hurtige boller”, og lod mig inspirere.

Jeg har ikke den vilde erfaring i bollebagning – hovedsageligt fordi jeg ikke har prioriteret at have tid til det, men vores ovn er simpelthen ogå bare mærkelig, så efter vi er flyttet herind laver jeg mindre og mindre i ovnen. Det bliver forhåbentligt bedre til efteråret, når vi får nyt køkken.

Jeg fik desværre ikke taget et “efter billede”, men prøv lige at forestil jer, hvor lækre de var :)

8 spsk lunken vand
50 g gær
½ dl olie
3 tsk sukker (originalopskriften siger 6 tsk, men de blev altså lidt søde, så nu skrev jeg bare 3. Prøv evt. med noget honnning)
1 tsk salt
3 dl mælk
God sjat havregryn
Sesamfrø
Græskarkerner
Hvedemel

Hæld det lunkne vand i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt resten af ingredienserne borstset fra hvedemelet. Kom hvedemelet i lidt efter lidt. Rør det godt sammen.

Jeg lod det hæve ganske kort imens jeg lige lavede noget andet i køkkenet (måske 10 min.).
Brug to skeer til at sætte klatter (som på billedet) på en plade med bagepapir. Hav eventuelt et glas vand stående, så du kan dyppe skeerne deri – så slipper dejen lettere. Der blev 10 boller. Lad dem hæve (jeg gik i bad – så har ikke tid, men måske 15 min.).

Bag dem ved 225 grader indtil de lyder hule at banke på i bunden. (det er her min ovn er meget mærkeligt – brød og boller skal have meeeeget lang tid, så næste gang skruer jeg ned for varmen og prøver med varmluft for at finde ud af, om det er bedre).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *