Måske har du allerede fornemmet det? Jeg har aaalt for mange projekter igang, og kommer altid til at starte på alt for mange før jeg bliver færdig med dem jeg har gang i. Det resulterer altid i, at jeg har alt for mange halvfærdige projekter liggende. Og det gider jeg ikke mere nu.
Så jeg har simpelthen lavet en liste over alt det jeg skal have lavet færdigt, og så må jeg tage det slavisk (og så må de nykommende projekter der tilstøder undervejs være sidste prioritet).
Listen er som følger:
– Hæklede blomster til taske for en af mine medstuderende
– Hækle mit tæppe
– Barnedåbsgave-bestilling (håndklæder)
– Oliere 3-i-1 bordet eller sybordet
– Brødpose
– Navne på dåbskjole
– Sy de blå bordskånere sammen
Udover ovenstående liste, har jeg jo så en masse idéer til nye projekter. Men de må altså vente lidt endnu.
I skal selvfølgelig nok få billeder undervejs af alle de spændende ting jeg laver. Jeg glæder mig jo også selv, til det hele er færdigt :)
I mellemtiden kan I få en forsmag på de blå bordskånere, som jeg lovede jer for lang tid siden.
Der er da vist også lige et andet projekt på bestillingslisten ;-)
Selvfølgelig :) Det er bare på en anden liste, som først må startes på, når den her er overstået :)