Hæklelogen deltager i år i julemarkedet i Malling. For at sikre at ALLE ved det, får I lige en reklame:
Tid: PÅ LØRDAG d. 19. november kl. 12-16
Sted: Malling Skole, Lundhøjsgårdsvej 39, 8340 Malling (ca. 14 km. syd for Århus – bare følg Oddervej syd på, eller tag 100’eren).
Hvorfor lige Malling? Hæklelogen støtter med sin deltagelse i julemarkedet opførelsen af Multibanen ved Malling Skole, hvor børnene kan spille fodbold, håndbold og meget mere. Og selvom vi ikke selv kan finde ud af fodbold, så synes vi det er vigtigt at støtte andre der kan. :-) Overskuddet fra vores egen stand vil gå til nye spændende, kreative projekter.
Hvad kan jeg købe? Du kan købe alle dine julegaver (hvis du vil), spise et stykke kage og hygge dig blandt glade mennesker, og så kan du besøge Hæklelogens stand, der i dagens anledning vil vi bl.a. sælge bordskånere, fyrfadsglas, rangler og en masse dejlige smykker.
Vil du læse mere?
http://dinby.dk/beder/marked-for-multibanen?minby=beder#minby:beder
http://multibane.mallingby.dk/
Vi glæder os til jer alle sammen!
Det lyder som et hyggeligt marked, måske man skulle kigge forbi :) Håber du har modtaget min pakke
Hej Helle. Vi var ikke med sidste år, så vi er også meget spændte. Pakken er kommet, men jeg skal lige have taget et billede :)