inaina.dk inaina.dk

13jul

Hæklet bowlingesæt

Da jeg så ideen med hæklede bowlingekegler på en gruppe på facebook, blev jeg straks ret forelsket i den ide. Og så gik jeg ellers igang med at søge nettet tyndt for opskrifter på kegler. Bolden vidste jeg præcis hvad skulle være for en – den har jeg nemlig længe ledt efter en undskyldning for at lave :)

 

Bolden er lavet efter Søhestens opskrift og med Lutter Idyls ide til at hækle den sammen. Inden i har jeg puttet en nylonstrømpe om fyldet, fordi jeg synes der var et par huller rundt omkring, hvor man ellers kunne se det hvide fyld. Garnet er bomuldsgarn fra Søstrene Grene.

 

Keglerne er fundet på Knit and Crochet Talkers blog, som er på engelsk. Men den er ret nem at gå til. Billederne kan desværre ikke findes på bloggen, men jeg vurderede ud fra opskriften, at det var værd at prøve – og det blev jeg bare bekræftet i, da jeg var færdig med den første kegle. Jeg har lavet omgang 25 og 28 røde, og jeg har brugt bomuldgarn 8/8.

Jeg laminerede lige et stykke lamineringsplastic (det dur jo ikke med pap, hvis det skal kunne gå i vasken), og klippede cirkler til bund og støtte til keglen ud af dette. Det giver en fin form.

 

Nu har min venindes søn fået gaven, og jeg håber, at jeg får lov at lege med en dag :)

 

DSC_6954-web DSC_6958-web DSC_6961-web

6 comments on “Hæklet bowlingesæt”

  • Christina siger:

    Det var da en super ide :-)
    Den kommer på to-do listen.

  • Jeg er virkelig tosset med sættet. Fantastisk og anderledes idé!
    Hvor meget garn brugt du pr kegle eller bare i alt til keglerne?

    • inaina inaina siger:

      Jeg brugte jo som sagt 8/8 bomuld, og fik knap to kegler pr. nøgle. Kvickly har noget ret fint garn, der lige passer i farven :) Du skal kun bruge et nøgle af det røde.

  • Lotte siger:

    Hej hvor store er keglerne i højden og bredden ?

    • inaina inaina siger:

      Hej Lotte.
      Undskyld det meget sene svar – jeg får åbenbart ikke en mail mere, når der kommer en kommentar. Det er nok vældig for sent for dig nu, men her kommer svar alligevel. Jeg ved det desværre ikke, da det for længst er givet i gave. Mit bud er måske 7-8 cm i bredden og 15 cm i højden, men det er fuldstændig et slag på tasken.
      Mvh Ina

Skriv et svar til inaina Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *