inaina.dk inaina.dk

29dec

Strikket hue

De to huer på billedet lavede jeg lige før jul. Den lyse har min veninde fået i julegave og den mørke har jeg beholdt selv. Egentlig er mønsteret et mønster fra en af de mange karklude min mor har strikket til os – men jeg synes simpelthen det var så fint, at det skulle prøvet til en hue også.

 

IMG_0062

 

Du skal bruge:

2 nøgler lækker uld/alpaca uld

Rundpind 8, 50 Cm

Opskrift:
– Slå 60 masker op.
– Strik rib (1 r, 1 v) 6 runder
– (2 v, 4 r), gentag 6 runder
– 3 r, (2 v, 4 r) gentag indtil der er en maske tilbage på runden, 1 r gentag 6 runder
– (2 v, 4 r) gentag 6 runder
– 3 r, (2 v, 4 r) gentag indtil der er en maske tilbage på runden, 1 r gentag 6 runder
–  (2 v, 4 r), gentag 6 runder
Træk snoren gennem alle maskerne og hæft godt.
Sæt kvast på af pels eller lav en pompon af resterne af garnet eller måske en anden farvet rest.
Hvis huen er for stor, kan man med fordel trække en tynd elastik rundt inde i huens ribkant og stramme lidt til – så bliver den straks lidt mindre. Hvis den skal være endnu mindre, kan der trækkes masker fra i omkredsen – mønsteret er deleligt med 4, så det skal også være deleligt med 4, det du trækker fra.
Det er en rigtig god ide, at montere en knap inde i huens top, som du så kan sætte kvasten fast på (med en løkke). Det er rigtig smart, når huen skal vaskes – så kan kvasten ret nemt tages af.
IMG_0063 IMG_0064

32 comments on “Strikket hue”

  • Signe siger:

    Tusind tak fordi du deler den fine opskrift!! Har været på udkik efter en lækker hue, og så var den helt rigtige lige her hos dig!

    • inaina inaina siger:

      Selv tak, og hvor dejligt, at du kan bruge den :) jeg har selv ledt en del, og fandt ikke der helt rigtige – så måtte jeg jo selv igang :)

  • Haps! Så er opskriften gemt! Tak fordi du deler!

  • Tine siger:

    Ihhh Ina, jeg følger med på din blog, og jeg bliver altså altid så misundelig på din kreativitet (derunder dine strikke- og hækleevner). Jeg skulle vidst have fulgt bedre med i farmors lektie. :)

    • inaina inaina siger:

      Du må igang med at øve dig, Tine :) jeg har alle de gamle hæklenåle og strikkepinde liggende, og du kan sagtens få en håndfuld.

  • Ann siger:

    Hej
    Sikke en flot hue, har bare lige et spørgsmål til hvor tykt garn du har brugt. Hilsen Ann

    • inaina inaina siger:

      Hej Ann.
      Mange tak. Jeg har brugt Dale Baby Ull, som løber 165 m pr 50 g. Jeg brugte dobbelt garn :)

    • inaina inaina siger:

      Haha, Ann. Jeg har svaret på hvilket garn jeg har brug til en anden hue. Jeg har vist været lidt distræt, da jeg læste din kommentarer. Det er jeg ked af.

      Jeg har lavet huen i rigtig mange garner efterhånden. Fælles for dem alle er, at de har været anbefalet til pind 7-9; og alle er der kommet fine huer ud af :) jeg håber, at det er svar nok.

  • Maria Hundebøll siger:

    Hej!
    Hvor har du købt de fine pels-kvaster henne?
    Det er simpelthen SÅ fin en hue!

    • inaina inaina siger:

      Tak Maria :)
      Kvasterne er købt i en lille pelsforretning i København. Mener den hedder CC pels.
      Mange stof og garnbutikkerne har dog kvaster efterhånden:)

  • Stine Pedersen siger:

    Fed og ligetil opskrift. Jeg må igang :D

    Har dog et spørsmål.

    6 runder med rib er jeg med på,
    6 runder med 2v 4 r, er jeg også med på.

    Men så står jeg af.
    3 r, (2 v, 4 r) gentag indtil der er en maske tilbage på runden, 1 r gentag 6 runder
    Skal jeg starte med 3r, så 2v, 4r, så går runden ikke op, med en tilbage?

    Håber mit spørgsmål er til, at forstå :)

  • Sharlene Hanson siger:

    Super fin hue! Jeg bliver nødt til at prøve at lave den. Det bliver så mit første strikkeprojekt… (Kan kun hækle). Så lige et spørgsmål: når man strikker på en rundpind, strikker man så rundt og rundt? Skal arbejdet vendes på noget tidspunkt? Hvis det er rundt og rundt, hvordan ved man så hvor første og sidste maske er?
    Kan godt være mit spørgmål er banalt, men jeg er helt grøn her :-) Håber du kan hjælpe.

    Hilsen Sharlene

    PS. Passer den til en voksen?

    • inaina inaina siger:

      Tak:)
      Jeg tænker det er et fint begynderprojekt.
      Jeps, rundt og rundt, der skal ikke vendes i det her projekt.
      Det nemmeste er at sætte en såkaldt maskemarkør mellem første og sidste maske, så man ved, hvor det skiller.
      Og ja, den passer en voksen :)

      • Sharlene Hanson siger:

        Mange tak ror dit svar. Det er en stor hjælp :-) ved du om jeg kan bruge garn der er til pind 4 på pind 8 hvis jeg ligger det dobbelt? Eller vil det se underligt ud til mønsteret?

        Hilsen fra nybegynderen ;-)

      • Sharlene Hanson siger:

        Mange tak ror dit svar. Det er en stor hjælp :-)

  • Kathrine siger:

    Hej, super fin hue!
    Har lige to spørgsmål hvad størrelse er huen, jeg har et lille hoved (omkreds 54 cm) og, kunne du oplyse mig om strikke fastheden også??

    Mange tak,
    Kathrine

    • inaina inaina siger:

      Hej Katrine.
      Som der står i blogindlægget, kan man trække masker fra, så længe man trækker deleligt med 4 fra. Det ville jeg nok vælge at gøre. Den er så hurtigt strikket, at du ikke bliver alt for ked af, at trævle op og strikke forfra hvis det er.
      Mine huer er givet væk, og derfor har jeg desværre ikke en, jeg kan måle fra.

      Strikkefastheden aner jeg jo desværre så heller ikke noget om, men jeg skal tit lidt højere op i pindstørrelse end andre opskrifter, så måske du med fordel kan strikke på en pindstørrelse mindre? Jeg brugte den pindstørrelse, der stod på bandarolen i sin tid.

      Mvh Ina

  • Emilie siger:

    Hej!
    Det er en super sød hue :-)
    Jeg er ret ny i strikkebranchen, og jeg vil strikke denne hue til min kusine på 3 år.
    Hvor meget tror du, at jeg skal trække fra?
    Hilsen Emilie

    • inaina inaina siger:

      Det er en god idé:) jeg ville lave en strikkeprøve og måle hendes hovede og så regne det ud fra de to mål.

      • Winnie Nielsen siger:

        Hej
        Min mor kom med det bedste forslag til mig da jeg skulle prøve at lave en hue, Slå luftmasker op med samme str. hæklenål som din strikkepind. Må rundt om hovedet om det passer, det antal luftmasker du har brugt slår du op :-) det passer 100% hver gang for mig :-)
        Undskyld jeg blander mig i din blog Ina !

  • Else siger:

    Hej. Jeg har en rundpind str 8 50cm, men jeg kan simpelthen ikke få de 60 masker til at fylde så at jeg kan strikke rundt.. Kan det passe? Jeg bruger dobbelt garn også.

    • inaina inaina siger:

      Hej Else.
      Det er jo svært at svare på, når jeg ikke kan se dit arbejde. Men det kunne tyde på, at dit garn er for småt, eller at du måske har slået for stramt op?
      Jeg plejer at slå op på to pinde på én gang, så det bliver løst og elastisk.
      Måske det kan hjælpe?
      Og ellers tænker jeg som sagt, at det kan være garnet.

  • Birthe siger:

    Hejsa:-)
    Jeg har ved et tilfælde fundet din side, en dejlig overraskelse. Jeg er straks gået igang med denne skønne hue – men finder en udfordring i:

    3 r, (2 v, 4 r) gentag indtil der er en maske tilbage på runden, 1 r gentag 6 runder.
    – jeg kan ikke få maskerne til at gå op i 60 masker. Dvs jeg havner ikke med 1 maske tilbage, som jeg kan strikke ret. Jeg ender med 3… (hvis jeg har forstået det ret: 3 ret én gang, og så gentage 2v og 4 r…

    Kan du hjælpe mig?
    MVH Birthe

    • inaina inaina siger:

      Tak for det, Birthe :)

      Det er så lang tid siden, jeg har lavet den, at jeg har svært ved at se det for mig.
      Den runde gælder det jo om, at få forskudt mønsteret, og de første to af de masker du har tilbage må derfor skulle strikkes vrang. Men jeg kan godt se, at jeg ikke har fået skrevet det sådan.
      Men jeg tænker, at det løser dit problem.

      Mvh Ina

Skriv et svar til Birthe Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *